Vi Er Data #4 - Isolationsdating

Vi Er Data - Un pódcast de LOUD

Categorías:

Dette afsnit handler om online dating som ikke bare starter online, som et match på fx en dating app, men i mange tilfælde forbliver online i kraft af Corona isolationen, og som derfor foregår via video, chat og hvad man nu ellers kan finde på.

Hvorfor sætter datingsites og apps rekord? Hvordan er det at være på Zoom date? Kan teknologien bidrage så man kan have sex uden at røre hinanden?

Marie Høst taler med Noa, som har været på sit livs første Zoom date, og som faktisk godt kan se nogle fordele ved at skulle udsætte det fysiske samvær en tid når man dater.

Charlie Breindahl har forsket i online dating, og kan fortælle om forskellen på det digitale møde i forhold til at mødes IRL når det kommer til fysisk tiltrækning.

Og så fortæller Mathilde Mackowski fra Sinful.dk om andre muligheder for at være i kontakt gennem forbundne devices til en fælles sex oplevelse - med såkaldte Teledildonics.

Vi Er Data er et ugentlig program, som handler om vores drøm om teknologien som vores tjener - og vores frygt for teknologien som vores betvinger. Programmet undersøger hvordan teknologien ændrer vores liv på ganske uventede måder, og hvordan vi kan være med til at fremelske de teknologier vi ønsker os i verden.

Visit the podcast's native language site