Uge 36: Hvad er forskellen på liv og død og han- og hunkøn?
Transformator - Un pódcast de Teknologiens Mediehus - Viernes
Categorías:
Vært: Henrik Heide
Medvirkende: Thomas Djursing og Jens Ramskov
I denne uges Transformator tager vi fat på tre store spørgsmål, som ingen har kunnet besvare – endnu:
Hvad er det, der bestemmer, om vi er mand eller kvinde? Hvor naturvidenskabsfolk vil henholde sig til den biologiske ‘hardware’, kromosomer og kønsorganer, peger kritikere af den binære kønsopfattelse på, at køn er et ultrakompleks system, hvor hormoner, gener og hjerneceller er med til at påvirke, hvilket køn, man føler sig som.
Hvad består liv af? Atomer opfører sig ens, uanset om de indgår i en potteplante eller den plasticpotte, den står i. Men hvad er det så, der i visse sammenhænge gør atomer til del af noget levende? Det er et spørgsmål, som fysikere og biologer har hver sit syn på, men nu er de måske på vej til at nærme sig en fælles forståelse.
Hvorfor er det så svært at indrette en afgift på elbiler, der gør det muligt at nå regeringens ambitiøse mål om en million elbiler i 2030 og få os til at droppe benzinslugerne? Politikerne må finde en elbil-strategi, der vækker elbildrømmen i os og bekræfter os i, at det er nemt al være elbilejer og besværligt at være fossilejer, mener Ingeniørens lederskribent.
Links
Visse artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement