Uge 17: Måske er det ikke så tosset at importere affald til cementproduktion. Russisk-ukrainsk cyberkrig blev forberedt med digitale bomber for op til et år siden.
Transformator - Un pódcast de Teknologiens Mediehus - Viernes
Categorías:
Vært: Henrik Heide Medvirkende: Simon Freiesleben og Mads Lorenzen I denne uges Transformator lægger vi ud hos Danmarks største CO2-udleder, cementproducenten Aalborg Portland, hvor fossile brændsler som kul og petcoke i stigende grad erstattes med affald som overskud fra produktion af bleer samt kød og benmel. Det kan lugtes – men det er også faldet politikerne for brystet, at Aalborg Portland ligesom andre affaldsforbrændingsselskaber er nødt til at importere affald fra udlandet for at dække behovet. »Tudetosset« har klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) kaldt det – men er det nu så slemt, hvis alternativet var at brænde mere kul af? I to måneder har vi nu set studieværter og majorer fra Forsvarsakademiet stå med pegepinde og pile på landkortet og diskutere, hvordan landkrigen i Ukraine udvikler sig. Men samtidig udspiller sig en cyberkrig, hvor et af de kraftigste digitale håndgranater i arsenalet er wipers kamoufleret som ransomwareangreb. Ikke blot sletter de alt på disken, de overskriver den det igen for til sidst at fragmentere den, så intet ligger, hvor det lå inden angrebet. Links Cementfabrik er Danmarks største importør af affald: Portlands industrielle affaldsforbrænding er sluppet for miljøkrav Hver time opsluger flammerne i Aalborg Portlands ovne 30 ton bleer, kød, benmel og restaffald Ukraine versus Rusland: Cyberkrigere saboterer deres fjender med digitale håndgranater Ny Microsoft-rapport: Flere end har 200 russiske cyberangreb har ramt Ukraine Rapport fra den britiske sikkerhedstænketank RUSI