#84 Startup: Dit produkt sælger ikke sig selv...
Sælg for Helvede - Un pódcast de Leon Birdi
Du har brugt år og måske millioner på at tænke. Nu skal du sælge. Men hvordan? Jeg fik inspiration til denne episode forleden dag, da jeg kørte hjem fra en lang og fantastisk dag på DTU i Lyngby. På DTU er der andet en ingeniører under uddannelse og grundforskning. Der er nemlig et vælg af kloge, nørdede, nytænkende mennesker fra hele verden, der har fået en genial ide. Mange af dem kommer gennem et acceleratorforløb - eller flere forløb. Og de skal nu til at sælge deres opfindelse. Det er her, jeg kommer ind i billedet og her, denne episode tager sin begyndelse. Der er nemlig en række vigtige ting, som jeg har erfaret hos de mere end 250 startups som jeg har mødt de seneste år. De vigtige ting kan du høre om i episoden her - og du kan få inspiration til at komme bedre i gang med at sælge din gode ide. Her er de vigtige ting: Du skal forberede dig mentalt på et voldsomt og måske svært skifte i din hverdag. Du kommer nemlig til at flytte fokus, flytte timer og flytte energi fra at rode i i dit trygge laboratoriet og over på salg. Det er en svær øvelse for mange - og det er vigtigt at være forberedt på den nye situation. Du skal pludselig ikke tale om produktet, om skruer, materialer og sourcekoder. Du skal nemlig tale værdi - og det er ofte svært. Kunden er nemlig ret ligeglad med dit produkt. Hvad kunden derimod ikke er ligeglad med, er det udbytte du kan levere. Men produktet? Det er ret uinteressant... For kunden, altså. Det skal du nok vænne dig til... Så skal du også acceptere, at du kommer til at blive skuffet. Det gør du, fordi de kunder der siger de nok vil købe 100 units, ender med kun at købe 10. Du bliver sikkert skuffet over de kunder, der siger at de kommer til at lægge en ordre om fire uger. For de lægger den først om et år. Slutteligt vil du med garanti også blive skuffet over de kunder der aldrig køber - selv om de indikerede, at de var meget varme. Sagt på en anden måde: "Færre kunder køber mindre senere" Hvad betyder det for din salgstaktik? Det er ret enkelt, for det betyder, at du skal: "Opsøge flere kunder, tidligere" Det får du inspiration til i denne episode - og du kan også høre om, hvordan du kan lægge planer, der sikrer dig succes med salget. Dertil kan du med fordel bruge "målsøgeren" som du kan finde her. Tak fordi du lytter med :-)