S10E1. Nattens Rige: Adelskvinde sender ondskab ud i Aalborg med en voksdukke
Obscuritas - Un pódcast de Vores Tid - Nationalmuseets mediehus - Jueves
Categorías:
Sent Luciaaften i 1611 står en gruppe af Aalborgs kvinder samlet i en lille, lavloftet stue i Aalborg. Snart skal de færdiggøre noget, som de længe har forberedt - nemlig fødslen af et voksbarn. En af dem, adelskvinden Christence Kruckow, kender proceduren særligt godt. Det er nemlig ikke første gang, Christence står med sådan en tingest i hænderne. Det siges, at et voksbarn kan skade den, barnet opkaldes efter…. Spørgsmålet er, hvem hun denne gang sender ondskab efter midt i nattens mulm og mørke? For den trofaste Obscuritas-lytter vil navnet Christence Kruckow måske virke bekendt. Vi fortalte første del af historien om Danmarks eneste dømte adelige heks tilbage i sæson 3. Her blev hun involveret i en anden sag på Sydvestfyn i 1590’erne. Nu er Christence tilbage, denne gang i Aalborg, i 1610’erne… Historiker Louise Nyholm Kallestrup hjælper med at stykke den sidste del af fortællingen om Christence Kruckow sammen, mens Louise Lindblad og Poul Duedahl går i adelskvindens fodspor i nutidens Aalborg. Vært: Louise Lindblad Medvirkende: Louise Nyholm Kallestrup, professor og historiker, SDU. Poul Duedahl, historieprofessor, Aalborg Universitet. Fortælleren: Poul Grinder-Hansen. Redaktør: Rikke Caroline Carlsen. Produceret med støtte fra William Demant-fonden, Ingeniør Kaptajn Aage Nielsens Familiefond, Hoffmann og Husmans Fond, Otto Mønsteds Fond, Lemvigh-Müller Fonden, Grete og Sigurd Pedersens Fond, Axel Muusfeldts Fond.Kilder:’Christenze Kruckow: En adelig Troldkvinde fra Christian IV’s Tid’, J. C. jacobsen, 1972 (bog) ’Nattens gerninger’, Poul Duedahl og Ulrik Langen, 2015 (bog)Obscuritas S8E4. Ti gange Jorden gik under: Heksejægerkongen, der ville redde det danske rige fra Dommedag, Vores Tid (podcast)
