Podcast #16: 5G er fremtiden – kom med på rejsen
Tech med John G | MereMobil.dk - Un pódcast de John G
Categorías:
Hvis du synes 4G er hurtigt, så er det intet mod hvordan fremtiden bliver. Vi går tæt på 5G, som giver svimlende mobile datahastigheder. 4G rulles ud i stor stil, og mens mange slet ikke har en smartphone eller tablet der understøtter disse forbindelser, er ingeniørerne allerede i fuld gang med at planlægge det næste skridt - 5G. Danmark er med i frontlinjen på udviklingen og standardiseringen af 5G. Professor Preben Mogensen der arbejder på Aalborg Universitet, har en del af ansvaret for den enorme udvikling, der har været på mobilmarkedet de seneste 25 år. - ”Da jeg startede som tranie ved Statens Teletjeneste var det helt store, at man kunne sende 300 bits i sekundet,” fortæller Preben Mogensen i Teknologimagasinet MereMobil, der udkommer som podcast. Teknologiudviklingen inden for kommunikation, set over en længere periode, helt tilbage til tiden med telex og telefax, tager spring på 25-40 procent om året. Med andre ord, om bare ét år kan teknologien yde mellem 25 og 40 procent mere, end tilfældet er i dag. - Lyt: Podcast om fremtiden for 4G Så hurtig bliver 5G På det teoretiske plan understøtter 4G op til 1 gbit/s, ifølge Preben Mogensen. - ”Vi er stadig tidligt i 5G forsknings- og udviklingsfasen, og der er ikke fuld konsensus om hvor vildt det bliver. Men generelt har det altid været sådan, at den næste generation skal være 10 gange bedre end forgængeren. 5G skal mindst understøtte 10 gbit/s. Det er mit bedste bud, men røster taler også om 100 gbit/s på 5G,” forklarer processoren. Der vil med 5G også komme en kæmpe udfordring for netværkene, der til den tid, skal have op mod tusinde gange større kapacitet, sammenlignet med i dag. 5G er en naturlig udvikling af 4G-teknologien, og indeholder en integration af eksisterende teknologier, samtidigt med at der introduceres nye. - Baggrund: Sådan giver MIMO højere 4G-hastighed Hvad skal vi bruge 5G til Aalborg Universitet deltager i et stort EU-forskningsprojekt der skal kortlægge krav, udfordringer og forventninger til 5G. Projektet hedder METIS (Mobile and wireless communications Enablers for Twenty-twenty Information Society) - ”Vi har prøvet at forudse alle de situationer, som vil kræve trådløs netværksforbindelse i 2020, og så har vi kogt dem sammen til fem overordnede fremtidsscenarier, der lidt overraskende er i stand til at rumme alle de cases, vi overhovedet kan komme i tanke om”, siger professor Petar Popovski fra Institut for Elektroniske Systemer. I udsendelsen fra MereMobil.dk siger Preben Mogensen, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at sige, hvad vi skal bruge de meget høje 5G-hastigheder til. - ”Grundlæggende gør vi det, fordi vi han”, siger han med et smil I fremtiden kommer der mere og mere maskine til maskine kommunikation (M2), hvilket kræver gode dataforbindelser. Dette kaldes også "Internet Of Things". - ”Vi kan forestille os, at biler taler sammen, og hvis der tænkes stort, kan man forestille sig, at lyskryds bliver sløjfet fordi bilerne selv finder ud af hvem der må køre,” fortæller professoren. Hvornår 5G kan lanceres kommercielt er et åbent spørgsmål. Det bedste gæt er, at 5G begynder at rulle ud til forbrugerne i løbet af 2020. Hovedpunkterne i METIS 1. “Amazingly fast” (“Forbløffende hurtigt”) - fokuserer på høje datarater til fremtidens mobile bredbåndsbrugere. 2. “Great service in a crowd” (“Fremragende service i en folkemængde”) - fokuserer på mobil bredbåndsadgang selv i meget befolkede områder og stuvende fulde omstændigheder. 3. “Ubiquitous things communicating” (”Allestedsnærværende ting kommunikerer”) - fokuserer på effektiv håndtering af et meget stort antal enheder med vidt forskellige krav. 4.