Podcast #01: Her er fremtiden for 4G

Tech med John G | MereMobil.dk - Un pódcast de John G

Categorías:

4G giver os høje mobile hastigheder. Men hvad kan vi bruge det til og hvad byder fremtiden på. Her kan du møde tre fremtrædende eksperter på området. I den første episode af teknologimagasinet MereMobil, sætter vi fokus på 4G-netværket og ikke mindst fremtiden, for de mobile dataforbindelser. Flere og flere bruger smartphonen som hotspot for deres computer eller tablet, og særligt når flere deler samme forbindelse, er det en langt hurtigere brugeroplevelse, når det er en 4G LTE forbindelse, der deles. - Stadig 3G og 4G telefoner side om side Men 4G er også relevant på farten, hvad enten det er i bus, tog eller på hotel, og man ønsker at anvende multimedieindhold. Afspilningen fra tjenester som HBO Nordic, Netflix, TDC Play eller Spotify starter hurtigere, og på filmdelen giver en hurtig forbindelse også bedre billedkvalitet. Ét net håndterer det hele, med software Alt dette er ganske velkendt for mange superbrugere af smartphones og tablets. Hvad der er knapt så kendt er, at mobilnetværkene i dag består af basestationer der kan håndtere frekvenser fra 800 til 2.600 MHz. Så uanset om det er en 2G, 3G eller 4G enhed der skal anvende nettet, så sker det på samme master og udstyr. I gamle dage var 2G og 3G mobilnettene to parallelle netværk, i dag er det hele software, og ikke kun hardware styret. Fremtidens mobilnet bliver fuldt ud baseret på Internet Protokol (IP). Samtalen er således blot en applikationen i systemet og de smartphones der kommer længere ud ad vejen, vil have såkaldt Software Defined Radio (SDR). Det betyder, at selve radiodelen, kan opdateres til at følge med udviklingen på mobilnetværkene. Danskerne har adgang til nogle af verdens bedste mobilnet. (Foto: TDC). Det intelligente netværk Allerede nu anvendes der intelligente mobilnetværk, der selv finder ud af hvilket device der forbindes med, hvilken type trafik der benyttes og hvor meget. Herefter angiver systemerne hvor meget plads i luften, såkaldt spektrum der er behov for, også holdt op imod abonnementet. Når netværket og systemerne bag kan styre trafikken, giver det bedre brugeroplevelser. Men det stopper ikke her. Næste skridt er ”cognitive radio”, der giver operatørerne mulighed for at opsætte parametre for om brugeren skal have den bedste sikkerhed, maksimale hastighed, laveste pris osv. WiFi forbindelser vil også fremover supplere mobilnettene, der ikke kan trænge ind overalt, men det bliver ikke noget smartphone-brugerne skal forholde sig til, heller ikke om telefonen er på 3G eller 4G. Alt dette vil mobiloperatørerne, basestationerne, enhederne og abonnementerne, helt automatisk styre. Billigere kommunikation med 4G Med introduktionen af 4G LTE er det blevet billigere at producere kommunikation, set i forhold til, da alt kørte via 2G og 3G. Det anslås, at 4G giver en årlig effektivitetsforbedring på 20-30 procent. Prisfaldet bliver formentligt så stort, at væksten i dataforbruget, selvom det er enormt, ikke når at kompensere for prisfaldet. Konsekvensen bliver et slaraffenland for forbrugerne, der får adgang til rå mængder af billig datakommunikation og høje hastigheder. - 10 ting du ikke vidste om 4G Fremtiden byder på endnu hurtigere hastigheder, end vi kender i dag. Udviklingen har de senere år vist, at vi bruger den hastighed der er adgang til, hvad enten det så er 1 eller 100 mbit/s. Danmark er verdensmestre i god mobildækning Selvom undersøgelser fra tid til anden påviser mobilhuller rundt omkring i landet, skal vi være glade for de danske mobiloperatører, der faktisk leverer bedre og bredere dækning, end de i forhold til licenserne er forpligtet til. Strand Consult anslår at op mod 70 procent af de dårlige brugeroplevelser på smartphones,

Visit the podcast's native language site