Episode #72: Udfordret Huawei-topmodel og radio sendt fra hjemmekontoret

Tech med John G | MereMobil.dk - Un pódcast de John G

Categorías:

Jeg behandler Huawei P40 Pros gigantiske udfordring og fortæller også hvordan en radiostation via mobilnettet sender live fra værternes eget hjem. Lyt med! Huawei P40 Pro byder på det aktuelt bedste mobilkamera i verden og leverer i det hele taget fantastisk hardware. Desværre har Huawei store problemer på softwaren. Manglen på Googles apps og de underliggende Google-tjenester påvirker P40 Pro i så negativ en grad, at den er vanskelig at anbefale. Huawei har gjort hvad de kunne, for at mindske den dårlige oplevelse. Eksempelvis med deres appbutik AppGallery og download af apps direkte fra nettet – altså manuel installation af APK-filer. Jeg tager hatten af for Huaweis ihærdighed. Desværre er det ikke nok. Sammen med udviklingsredaktør hos Lyd & Billede, Peter Gotschalk, tages Huawei P40 Pro under kærlig behandling i denne episode. ”Kærlig” er ærligt ment, da hverken Peter eller jeg ønsker Huawei noget dårligt. Overvejer du om din næste mobil skal være en P40 Pro? Det er en rigtig god grund til at lytte med. Du kan læse min fulde anmeldelse af Huawei P40 Pro her. Liveradio fra hjemmet Coronakrisen rammer alle i en eller anden grad. Hos Nordjyske Medier, der driver radiostationerne ANR og Radio Nordjyske, er nogle af studieværterne sendt hjem. Jeg taler med den tekniske chef Henrik Poulsen, der løfter sløret for hvordan der kan sendes både direkte og forproduceret radio fra værternes hjemmekontor. I samtalen kommer vi omkring USB-mikrofoner og 4G-dongles samtidigt med vi kigger små 26 år tilbage; hvad ville mulighederne have været dengang, hvis medarbejderne på en radiostadion skulle have en hjemmearbejdsplads? Stor tak til nostalgisiten DanskRadio.dk for at levere et helt unikt lydklip til denne podcastepisode. Jeg kommer desuden omkring Samsung Galaxy Z Flip. Hvordan fungerer en klaptelefon anno 2020? Kom tæt på fordele og udfordringer. Læs anmeldelsen af Galaxy Z Flip her. Se desuden videoanmeldelsen af Samsung Galaxy Z Flip. Jeg har optaget episode 72 (sæson 6) af podcasten den 2. april 2020. Skriv meget gerne til mig, hvis du har idéer og inputs til podcasten. Min mail er [email protected]. Sådan lytter du til MereMobil.dk Podcasten fra MereMobil.dk er tilgængelig på din smartphone, computer eller smarthøjttaler. Du kan finde os på Android, Apple Podcasts og Spotify samt Podimo. Vil du høre flere episoder? Her kan du bladre i arkivet af spændende podcast-episoder. Mere til historien Hvis du synes om podcasten, så må du meget gerne anmelde den eller dele et link. Det vil jeg blive meget taknemmelig for.

Visit the podcast's native language site