Episode #65: Hvordan lærte Google dansk? (sommerspecial)
Tech med John G | MereMobil.dk - Un pódcast de John G
Categorías:
SOMMERSPECIAL: Du kan tale dansk til Google og få svar på dansk. Imponerende! Hør hvordan Google lærte dansk. Bliv klogere på udfordringerne sproget giver. Når du taler til Googles assistent, Google Assistant, så lægger der MANGE timers arbejde bag de svar du får. Dansk er ikke let at lære. Heller ikke for en digital butler der bor i maven på en stor serverpark. Alene dialekterne er en udfordring. Vores dårlige udtale af sproget skal systemet nemlig også tage højde for. Måden vi taler på, udfordrer ligeledes indlæringen. Hvad mener vi f.eks. når vi siger ”sæt en alarm til klokken 8”? Er det klokken 20 i aften eller klokken 8 i morgen tidlig? Forskelle på ”mor” og ”mord” samt ”mand og ”man” er andre eksempler på de tusindvis af ting, som systemet skal kende. Google i Zürich står bag træningen af Googles stemmesystemer. Den danske sprogteknolog Anna Katrine Jørgensen er med på holdet. I denne sommerspecial kan du genhøre interviewet med Anna Katrine. Det er sjældent Google stiller op til sådanne interviews, og endnu mere sjældent at de fortæller så indgående om processen, som tilfældet er her. Hør episoden i playeren øverst i denne artikel. Sommerspecial: Tech-podcast til din sommer Episoden om Googles intensive danskkursus er den tredje og sidste sommerspecial af tech-podcasten fra MereMobil.dk. Nu starter efterårssæsonen, og det betyder helt nye episoder. Jeg vil opfordre til, at du også lytter til sommerepisoderne om smarthomes og cloud-gaming. Du bør også gå på jagt i arkivet af spændende podcast-episoder. Du kan lytte i browseren eller via Apple Podcasts, Spotify samt i din favorit podcast-app på Android. Mere til historien Sommerspecial 3 er udgivet den 1. august 2019. Interviewet om Googles danskkursus er oprindeligt publiceret den 1. november 2018.