Afsnit 3: Dubbingens barndom (1932-53)
Med dansk tale - Un pódcast de Med dansk tale
Categorías:
I afsnit 3 af MED DANSK TALE rejser Anders og Brian tilbage til 1930’erne, hvor de første udenlandske spillefilm blev dubbet til dansk. "Jeg bli'r hos dig" og "Dykkerens hemmelighed" er forlængst gået tabt, men nu kaster vi lys over dette glemte stykke af filmhistorien. Troldspejlets Jakob Stegelmann og skuespilleren Jens Jacob Tychsen kigger nærmere på de oprindelige danske versioner af Disneys “Snehvide og de syv dværge” (dubbet i 1938) og “Pinocchio” (1947). Og det er lykkedes os at grave nogle af de gamle stemmer frem! Filmjournalist og forfatter Christian Monggaard fortæller om Erik Balling, der i en ung alder var oversætter og instruktør på den danske udgave af “Askepot” (1950). Her satte han Dirch Passer og Ove Sprogøe sammen som filmpar for første gang. Og så har vi mødt Ilselil Larsen, der var 1940’ernes danske svar på barnestjernen Shirley Temple. Ilselil lagde stemme til de første udgaver af Disneys “Alice i Eventyrland” (1951) og “Peter Pan” (1953) - igen to danske dubs, som ikke længere kan fås. God fornøjelse!