MODU - Bæredygtig leg og Kickstarter-kickass
Iværksætterhistorier - Un pódcast de Iværksætterhistorier
Categorías:
Theo Fischer Ginman er ikke kun serieiværksætter, han er også serieopfinder. Inden han var færdig med studiet i Design & Innovation på DTU, havde han været med til at starte tre virksomheder. Den seneste, og den han bruger mest tid på i dag, er MODU. MODU har udviklet et byggesæt til børn for at styrke motorikken og udvikle kreativiteten. I processen rejste virksomheden knap 2 mio. kr. i soft funding og fik to business angels som investorer. Nu er første regnskabsår lukket, og Theo kigger tilbage på vejen fra prototype til sund forretning.Det her er hans iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast.Artiklen er skrevet af Niklas Vinther Jakobsen.Produceret af Podtribe media.Episodens annoncør hedder Nordic innovators. Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon.Dansk firstmover på KickstarterTheo Fischer Ginman har altid set sig selv som opfinder, mere end som iværksætter. Selvom man ikke direkte kan uddanne sig til opfinder, er ingeniørstudiet Design & Innovation et godt udgangspunkt, når man gerne vil skabe et nyt produkt fra bunden. På andet år af studiet vil Theo og fire medstuderende gerne billigt på Roskilde Festival, og genvejen er, at opfinde noget nyt, festivalen kan bruge. Det bliver til urinalet Peefence, der nemt monteres på de mange meter festivalhegn. Peefence bliver en relativt stor succes på Roskilde Festival, men det er svært at udvide kundekredsen. I mellemtiden er Theo kommet med i en anden startup, nemlig Sitpack. En etbenet stol der er lige til at tage med sig. Sitpack er en af de første danske virksomheder der har succes på Kickstarter, og de rejser 1 mio. i kapital. Vil du høre om en anden startup der havde succes med Kickstarter, kan du finde vores afsnit med Mate.Bike her.MODU opstår ud af 'problem-pitch'Samtidig med at Peefence og Sitpack kræver meget af fritiden, er Theo nået så langt på studiet, at specialeprojektet er næste trin. Hvor iværksættere normalt pitcher idéer, har Theo og hans studiekammerater en lidt anden tilgang:”Fordi vi er ingeniører, handler det altid om problemet. Vi har aldrig fået fikse idéer ud af det blå. For os er det vejen fra problem til løsning, der er det interessante, det er det vi er uddannet til. I tiden op til specialet pitchede vi problemer til hinanden, hvor mange iværksættere måske pitcher idéer”. - Theo Ginman, Medstifter af MODUEt af de problemer der er mest substans i er, at børn bliver mere inaktive på grund af stigende skærmtid, også fra en helt ung alder. Løsningen bliver til det, der i dag er MODU: Et samlesæt af store, bløde klodser, som kan samles på mange forskellige måder. Børnene og deres forældre kan sammen bygge gåvogne,forhindringsbaner eller gyngeheste. Sættet udfordrer børnenes motorik og når de er blevet lidt ældre, også deres kreativitet.Da specialet er afleveret og forsvaret, synes Theo og makkeren Jonathan Rasmussen, at deres produktidé er for god til lade ligge. Efter at have rejst knap 2 mio. kr. i soft money fra forskellige fonde, er MODU klar til sætte en Kickstarter-kampagne i søen. Teamet har erfaringerne fra Sitpacks kampagne med sig, men børnelegetøj er ikke helt så populært blandt gadget-segmentet.Da de forudbestilte varer skal leveres, er der dog store udfordringer, både internt og eksternt. Theo og Jonathan kan dog kigge tilbage på det første regnskabsår i MODU, hvor toplinjen viser en omsætning på 10 mio. kr. Theo fortæller til sidst om ambitionerne for fremtiden, hvor MODU skal vokse på en bæredygtigmåde.Alt det, og meget mere, taler vært Mette Bloch og gæst Theo Ginman om i dette afsnit af Iværksætterhistorier. See omnystudio.com/listener for privacy information. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.