Citatplakat – fra 0 til 3 webshops på 3 år
Iværksætterhistorier - Un pódcast de Iværksætterhistorier
Categorías:
Citatplakat - fra 0 til 3 webshops på 3 år
← Forrige afsnit
Næste afsnit →
Citatplakat er en webshop som sælger grafisk plakatkunst med sjove citater fra bl.a. Nordisk Biograf, Danmarks Radio og komikere. Det er en klassisk bootsrapping historie om 2 autodidakte barndomsvenner fra Næstved, som har skabt en god forretning. De 2 hedder Kasper Laursen og Oliver Christopher Hansen.
Lad ikke manglende kompetencer holde dig tilbage
Oliver lavede de første design plakater i word. Den opmærksomme læser, vil bide mærke i det vanvittig upraktiske i dette og Kasper kunne samtidig ikke lave en hjemmeside. Derfor så han en masse youtube videoer, men resultatet var mildest talt ikke noget at råbe hurra for. Ikke desto mindre ramte de noget forbrugerne ville have. Folk købte faktisk deres produkter. I dag sælger de Citatplakat 2.000 plakater om måneden og 10.000 op til julesæsonen på B-2-C. De har ansat deres første medarbejder, har en mediegrafiker som praktikant og har opkøbt 2 konkurrenter, men det skal være vildere!
Citatplakat - Se muligheder frem for begrænsninger
Undervejs har projektet stødt ind i flere vanskeligheder. 1 år efter lancering stod Nordisk Films advokater pludselig og bankede på døren. De mente Citatplakat havde overtrådt ophavsretten med deres citater fra Olsen Banden. Det betød, at webshopen var lukket i 6 måneder og dermed var Kasper og Oliver tæt på at lukke ned. I stedet for at se det, som en udfordring så drengene det som en mulighed. De involverede sig i en dialog, hvor de foruden at betale godtgørelse, fik lavet en aftale om rettighederne, så Citatplakat kunne fortsætte. Aftalen skulle også vise sig at blive springbrættet til, at andre i mediebranchen kom med ombord.
Det du som lytter især skal tage med fra historien om Citatplakat, er at du skal springe ud i det. Det betyder ikke noget, at du ikke nødvendigvis er grafiker eller online marketing ekspert. Hvis du har gåpåmod og viljestyrke til at gå hele vejen, så når du rigtig langt. Citatplakat har i dag over 21.000 Instagram følgere og over 70.000 Facebook følgere på trods af, at de ikke vidste meget om det at drive en forretning.
Her kan du se Citatplakats sjove plakater
Kontaktinformationer
Iværksætterhistorier ApSLochersvej 43100 HornbækCVR: 40092358Navn: Esben Brandborg ØsterbyE-mail: [email protected]Tlf: 53 83 36 33