Afsnit 67: James Bond Podcast 13 - Moonraker

Filmpodcast For Folket - Un pódcast de Filmpodcast For Folket

Categorías:

Duer, sir? Ja! Og denne gang kigger duen to gange, når James Bond kører en gondol op af Venedigs kanaler og tager en tur rundt på Markuspladsen.
Dagens afsnit byder på den måske mest kontroversielle film i serien. Nogle elsker filmens fjollerier og bogstaveligt talt højtragende plot. Andre fyldes med vrede og had, når de bliver mindet om, at James Bond nogensinde har bevæget sig uden for Jordens atmosfære.
Moonraker red på Star Wars bølgen og blev en stor kommerciel succes, men den står ofte øverst på listen, når folk skal nævne de værste Bond film. Er det et fortjent eftermæle, eller er det tid til en genopdagelse af et overset hovedværk i serien?
Kan en orkide bruges til at udslette menneskeheden? Kan man lave nærbilleder af en stuntmans ansigt, selvom han på ingen måde ligner den skuespiller han skal erstatte, og tro at vi ikke kommenterer på det? Kan nogen forklare, hvad det er der foregår i denne film?
Lyt med, når Filmpodcast For Folket passioneret og med hævede øjenbryn, der ville gøre Roger Moore stolt, taler om udødelige håndlangere og dødbringende dobermanns, om samba i Rio og sex i rummet, og tager afsked med favoritter som Bernard Lee og Nikki Van Der Zyl.
Dagens værter: Morsingboen, Kristian og Nikolaj

Visit the podcast's native language site