De Syv Dødssynder #7 Dovenskab
Elektronista - Un pódcast de Elektronista Media
Categorías:
Andre menneskers fejl og mangler træder så tydeligt frem, når vi sætter dem under lup og trævler op i hver en handling, hvert et ord og hvert et blik. Hvert et klik. Men mens vi ryster på hovedet og dømmer vores nabo, vores kæreste, vores kollega eller vores politikere for deres laster, glemmer vi så måske samtidig at se på vores egne? Bemærker vi overhovedet bjælken i vores eget øje, mens vi åbner computeren og vrisser på facebook over splinten i deres? For ingen af os er uden synd. Og dovenskab er en af de 7 dødssynder som ellers tæller hovmod, griskhed, utugt, misundelse, frådseri og vrede. Og hvem er ikke doven, og er det ikke ok? Alle bliver vrede - og ofte med god grund. Misundelse og griskhed driver os til at skabe resultater. Vi fråser med stor begejstring og vi fortaber os lidenskabeligt i utugten. Vores selvoptagethed i uendeligt hovmod er nærmest betingelsen for at kunne begå sig på sociale medier. Ingen kan sige sig fri. Hvis det stod til de syv dødsynder, så er det en synd at være menneske - men uden dem er der måske ikke meget at komme efter? Syvende og sidste afsnit af serien om De syv dødssynder. Skal vi stadig undgå dem for enhver pris eller kan vi bruge dem til noget, når vi sammen går mod morgendagen? Fremtidsmennesket Christiane Vejlø taler med præst Lars Gustav Lindhardt og forfatter Knud Romer. Produktion Elektronista Media. I samarbejde med Folkekirken.