The Terminator
De Gnavne Filmnørder - Un pódcast de De Gnavne Filmnørder
Categorías:
Som podcastere v. DGFN har vi skrevet under på en kontrakt med en blanding af øl og blod. I kontrakten står der bl.a.: §4: Kristoffer skal sige én ekstra ting, når vi er ved at afslutte podcastet. §52 stk. 2: Niels skal sige godaften i starten af hvert podcast - han må ikke komme med smarte onelinere. §167: Morten skal nævne Rob Zombies "Lords of Salem" mindst tre gange hver gang. §219: Kasper skal forsvare Demi Moores skuespiltalent (eller mangel på). §615: Vi skal se én eller flere Arnold-film hvert år. Og for at opretholde §615 har vi nu set Arnold-filmen "The Terminator" fra 1984. Det er underligt nok den første James Cameron-film vi har snakket om, men det bliver næppe den sidste (der er jo stadig Avatar...). I løbet af podcastet kommer vi bl.a. ind på om Linda Hamilton egentlig har brug for en hjelm, når hun nu har den der store afro, om Michael Biehn godt kan lide at lugte af tis (og vi prøver at analysere om det er et godt scoretrick) og om Arnold har en lille eller stor Schwarze-pecker. Og hvad er det lige med Mortens underlige fascination af den? Would you like to know more? Ja, så er det bare at komme i gang med vores seneste podcast. God fornøjelse.