Deep Blue Sea
De Gnavne Filmnørder - Un pódcast de De Gnavne Filmnørder
Categorías:
De Gnavne Filmnørder har en lille eksklusiv liste over yndlingsinstruktører: George Lucas, Nils Malmros, Michael Bay, Tommy Wiseau og ikke mindst Renny "The One and Only" Harlin. Når der virkelig skal hygges igennem, så smider vi som regel en af deres film på og nyder de mange kvaliteter og ikke mindst det jyske lune i Bay og Malmros-film. Hvis vi skal have hajer, britiske damer og LL Cool J, så ved vi godt, hvem vi skal kontakte: Renny Harlin med hans fænomenale "Deep Blue Sea". Dette podcast er optaget omkring et bord et sted i det dybeste Jylland, hvor de fire gnavne filmnørder var samlet for at diskutere finkultur, sovjetiske kortfilm om agurker og ikke mindst "Deep Blue Sea". Der blev indtaget en øl eller tre undervejs, så bær over med de slørede stemmer og Kristoffers højlydte insisteren på, at "Far til fire og det vilde crack-eventyr" er den bedste danske film nogensinde. I vores deepest bluest-diskussion kommer vi bl.a. ind på LL Cool J's kvaliteter som skuespiller, hvor sejt det lige er at se hajfilm, hvor cool Thomas Jane er og ikke mindst: er "King Arthur" med Clive Owen en god film? God fornøjelse.