ASEAN – 50 års jubilæum

Ambassadørerne - Un pódcast de Udenrigsministeriet

Rasmus Abildgaard Kristensen er Danmarks ambassadør i Indonesien. Indonesien er med sine 250 millioner mennesker langt det største medlem af ASEAN (the Association of South East Asian Nations). Organisationen fejrer i 2017 sit 50-års jubilæum, og på topmødet den 13.-14. november var der en særlig markering af “ASEAN@50” med deltagelse af stats- og regeringschefer fra de ti medlemslande. Ser man bag skåltalerne, er det nemt at kritisere samarbejdet for at have et lavt ambitionsniveau, manglende integration og et svingende politisk fællesskab. Men måler man ASEAN på dets oprindelige formål, som var at sikre fred og stabilitet, har projektet været en bragende succes. Derudover er ASEAN det mest omfattende regionale integrationsprojekt efter EU i verden. I denne podcast kigger vi på de økonomiske, handelsmæssige og politiske styrker og svagheder ved organisationen i anledning af 50-års fødselsdagen - men også på hvorfor EUs forhold til ASEAN lader til at stå i stampe.

Visit the podcast's native language site